Case
Horn&Gramkow

”Som nystartet virksomhed har vi ordrebogen fyldt, og en kontinuerligt sund pipeline – takket være samarbejdet med AdResult.”
Horn&Gramkow Plastikkirurgi i Roskilde er etableret i 2021 af to af landets mest erfarne kosmetiske plastikkirurger, Christina Gramkow og Janne Horn.

”Vi er utroligt erfarne plastikkirurger – de bedste – men vi havde aldrig været selvstændige erhvervsdrivende før.

Det afholdt os ikke fra at etablere os i en branche, hvor der er hård konkurrence, og hvor de eksisterende spillere har både stærke brands og store økonomiske marketingmuskler – hvor de eksempelvis kan køre kampagner, hvor de sænker priser på operationerne mv.

Vi skulle bare ud over rampen – men vi kendte ikke meget til markedsføring.”

5.000.000+

Eksponeringer

1.000+

Leads

40.000+

Besøg på website

Vi var på bar bund digitalt. Det gjorde vi noget ved.

Som nystartet virksomhed inden for plastikkirurgi og kosmetisk kirurgi havde Horn&Gramkow store problemer med at holde sig højt på Google:

”Vi røg hele tiden ned og væk, og havde ikke den rigtig placering. Vi blev også jævnligt kastet helt af søgemaskinerne, så vi mistede vores med møje opnåede placering – ofte på grund af billedmateriale. Her blev virksomhedens konti eksempelvis anmeldt for blod, vold og seksuelt indhold. Vores kerneforretning er operationer, deriblandt brystoperationer, så i sagens natur kan vores billeder jo godt minde om noget mere ildevarslende, især, når det er en maskine, der sidder og vurderer. Vi var også i tvivl om, hvilke regler der gjaldt på de digitale platforme, og de regler ændrede sig i øvrigt løbende.

Vores SoMe-medarbejder var dygtig, men havde ikke indsigt nok i det teknologiske bagved opslagene. Eksempelvis, hvordan Googles algoritmer fungerer. Det er absolut ingen kritik af vores medarbejder, men det digitale område har udviklet sig så hurtigt – og forandrer sig konstant – at det kræver deciderede eksperter til at håndtere det.

Desuden følte vi, at vi manglede nogen at sparre med. Personer, som vi vidste var erfarne og dygtige, der kunne rådgive os og sparre med os om marketingstrategier og konkrete tiltag. Nærmest hver dag som ny virksomhed blev vi kontaktet med insisterende tilbud om buslangsider, købte artikler, lokal-TV, nyt website, og ”bind jer til 2 års abonnement, så klarer vi al jeres digitale markedsføring”. Dels var det noget overvældende, og dels var vi da meget i tvivl om, hvad vi eventuelt skulle vælge og sige ja til – for hvilke aktiviteter ville give os de ønskede kunder?

Så på en måde var vi lidt på bar bund.”

Hør mere

Dybt professionel rådgivning og ærligt samarbejde

“Heldigvis har vi et stort netværk, og det rakte vi ud i. Vi fik AdResult anbefalet af en god veninde, som både kender branchen og er ekspert i markedsføring. Vi kendte overhovedet ikke AdResult forinden – men det kom vi til.

Samarbejdet har været, og er, umådelig godt, forstået på den måde, at vi oplever, at AdResult, ud over at være exceptionelt dygtige, også har været meget lydhøre. De har ret hurtigt set, at det var dem, der skulle være udfarende og initiativrige og jævnligt stemme af, enten ved at komme til os, eller på online møder.

De har præsenteret deres verden for os, så vi gradvist har fået mere og mere forståelse for, hvad der er vigtigt, når man skal flytte noget inden for digital marketing. Vi startede med at sidde og kende ingenting, og de har formået at forklare og oversætte begreberne, så vi føler os godt hjemme nu.

Desuden har AdResult været meget ærlige og reelle. De bildte os ikke ind – som andre spillere i markedet – at vi først skulle lægge en masse penge, skrotte alt, hvad vi havde i forvejen. Man kender godt sangen: ”I skal have helt ny hjemmeside, I skal have ny osv osv.” I stedet sagde de: ”Nu starter vi her, og så kan vi gradvist bygge videre.”

De kunne jo nemt have lokket os til at tro, at intet eksisterende duede, og at vi skulle investere i en eller anden stor pakke – men nej. De har været bundærlige hele vejen igennem og rådgivet os til succes.”

”Det er det sidste sted, vi vil spare.”

“Selv om vi er en mindre virksomhed, bruger vi efterhånden en pæn sum årligt på AdResult og de digitale aktiviteter – og som virksomhedsejer kan jeg godt afsløre, at dét er det sidste sted, jeg ville spare. Vi får nemlig utroligt meget value for money.

De har opnået for os, at vi er blevet meget mere synlige online og i søgemaskinerne. Vi har også fået et pænt stabilt flow af nye patienter, faktisk har vores ordrebog været fyldt hele tiden. Under energikrisen og krigen standsede mange potentielle kunder op og overvejede, om det nu også var fornuftigt at bruge penge på kosmetisk kirurgi. Det mærkede vores kolleger i branchen tydeligt. Men vi har derimod hele tiden haft masser af kunder, på trods af verdenssituationen.

Vi kører en stadig strøm af vekslende kampagner, hvor vi sammen med AdResult bestemmer, hvad det er, vi skal fokusere på. De laver annoncerne ret flot og er dygtige til at finde de rigtige billeder, skyde videoer med mere – materiale, der virker. De har også et meget fint samarbejde med vores lægesekretær, som er den person i vores virksomhed, der taler først med nye kunder. Derfor sidder hun med en præcis fornemmelse af, hvor meget tryk, der er på telefonerne, og dermed vores pipelinetragt med nye kunder. Hun mærker forandringer med det samme og er det barometer, der ved, hvor meget vi har at lave i næste måned.

Og så er det jo overraskende dejligt at komme på besøg hos AdResult. Et hyggeligt intimt kontor, der er fyldt med glade mennesker med drive, og hvor alle forsøger at gøre deres bedste hele tiden. Her fornemmer vi, at de har en ægte interesse for, hvordan det går med os. AdResult er IKKE ligeglade, vi er ikke bare én blandt mange kunder.

Det ved vi også, fordi vi med det samme kan mærke, når den digitale markedsføring ikke virker. Eller rettere sagt, det kunne vi før: hver gang vi var røget ned på Google, så holdt telefonerne op med at ringe. Nu ringer de hele tiden.”

Hør mere

Hør mere
Hør hvordan vi kan hjælpe jeres virksomhed.
Hør mere
Hør mere
Hør hvordan vi kan hjælpe jeres virksomhed.
Hør mere